Hudpleje guide

Mængden af hudplejeprodukter på hylderne og utallige gode råd, kan for mange virke overvældende og en smule forvirrende. Det kan vi sagtens forstå, og når du først kender din hudtype, så er det meget lettere at finde de rette produkter til netop dine behov. Et godt tip er at vaske dit ansigt i lunkent vand med en mild rens. Efter et par timer kan du derefter vurderer om din hud føles tør eller kombineret/fedtet. Derudfra kan du vælge dit renseprodukt og fugtpleje. Vær dog opmærksom på at din hudtype kan ændre sig i løbet af året, fra f.eks. tør om vinteren til mere kombineret om sommeren. Derfor er det en god ide at lægge mærke til hvordan din hud reagere ved sæsonændringer.

Tør hud

Tør hud kan føles sensitiv og ”stram” efter rens. Du kan opleve kløe og skællende hud, og hvis du bruger make-up, kan du opleve at den ”klumper sammen” på overfladen af huden. Mange vil opleve at huden kan føles tør i overgangssæsonerne. Et godt råd hertil er at gå efter produkter som fugter, blødgører og giver næring til huden.

IVY AIA Dry skin
IVY AIA Sensitive skin

Sensitiv hud

Sensitiv hud kan være rød, tør og med tendens til at kløe og skalle. Huden føles irriteret, smertefuld og med rødmen, som ved en allergisk reaktion. Her er det en god ide at gå efter produkter som beroliger og fugter huden, så den samtidig bliver velnæret.

Normal / kombineret hud

Hvis du har en normal kombineret hudtype, kan du opleve, i løbet af dagen, at fedte i t-zonen (pande, næse og hage). Du kan ligeså opleve at være mere tilbøjelig til at få flere bumser i netop det område, hvorimod kinderne vil blive kategoriseret som normal eller tør. Det er vigtigt at undgå at udtørre din hud, men i stedet fokusere på at exfoliere og fugte huden for at opnå balance.

IVY AIA Normal skin
IVY AIA Oily skin

Fedtet / uren hud

En fedtet hud kan karakteriseres ved at enten t-zonen (pande, næse og hage) eller hele ansigtet er fedtet, og der er ligeledes mere tilbøjelighed til bumser, porepropper og hudorme. Har du fedtet hud, så er det en god ide at undgå ansigtscreme som indeholder ekstra olie, men derimod tilføre creme med højt fugtniveau for at berolige huden og for at holde huden i balance.

Moden hud

En moden hud er ikke en hudtype, men en tilstand huden kommer i, jo ældre vi bliver. Moden hud karakteriseres ved, at den får flere rynker, pigmentforandringer og der sker tab af elasticiteten i huden. En moden hud kan være alle ovenstående hudtyper, men vigtigst for den modne hud er dog, at den har brug for fugt og næring for at holdes i balance. Det anbefales at bruge produkter som virker regenererende og som tilfører fugt.

IVY AIA Mature skin